Derfor er din virksomheds visuelle identitet vigtig

– Vil du opnå resultater på nettet?

Så skal du have en genkendelig visuel identitet, hvor den røde tråd er tydelig og klar. Det er mit generelle råd til alle kunder.

Som ny virksomhed er det lidt af en udskrivning at købe et logo, evt. med tilhørende fonte og farver. Men det investeringen værd i forhold til hvad du opnår af synlighed.

Jeg har selv været der. Med et hurtigt første logo, som jeg selv har lavet gratis i Canva efter hvad jeg selv har syntes var flot.

Logoet kan du se her:

Jeg synes stadig det er nydeligt logo. Og noget lignende kan du sådan set også godt gøre. Specielt hvis pengepungen ikke rækker til andet. Hovedsagen er, at din virksomhed kommer ud over rampen. I gang med at sælge det den skal sælge.

Problemet er, at du en dag måske synes, at kongeblåt er megaflot. Og at du en anden dag mere er til hot orange. Du kommunikerer visuelt efter dit humør. Måske er du heldig, at din smag appellerer til din målgruppe – måske deler I ikke lige samme smag. Hurtigt stikker det visuelle af i alle mulige retninger. Og du bliver lidt træt af det hele.

For mig som rådgiver har en gør-det-selv-løsning især klinget lidt hult, når jeg sælger min viden om netop at få virksomheder til at tage sig bedst muligt ud online.

Og her er jeg jo ikke bleg for at prædike, at man skal professionelle løsninger. I stedet for at tænke, at man er en verdensklasse grafisk designer, når man i virkeligheden er allerdygtigst til at fx programmere. Lad fagfolkene om deres.

Så jeg har netop “walk the talk” selv og hyret en professionel grafisk designer til at gøre jobbet for mig. Vi har haft flere møder hvor vi har diskuteret formål, målgrupper, udtryk og anvendelsesmuligheder.

Her er et lille udpluk af resultatet.

Det er et såkaldt designskabelon jeg har investeret i.

En designskabelon er et slags visuelt “sprog” for hvordan man skal kommunikere sit brand ud. Kontinuerligt, genkendeligt og fængende for virksomhedens målgrupper. Med en designskabelon holder man sig til de samme farver og fonte. Men inden for denne klart definerede ramme har man mulighed for at spænde vidt.

Jeg er meget glad for resultatet.

Logoet er enkelt, rummer M og B, kan drejes rundt og ser også godt ud i mikro-version (som fx favicon). Det er leveret med og uden tekst. Logoet fungerer med lys og mørk baggrund, og den leveres med transparent baggrund, så den blender smukt ind alle steder.

Men et logo gør det ikke alene. Jeg har også bestilt en passende farvepakke. Farverne er trendy, professionelle og maskuline/feminine. De kan gradueres op og ned og kan bruges alene eller kombineres. Som tone-i-tone farver eller komplementærfarver. Jeg kan vælge en primærfarve og så sektionsopdele eller temaopdele efter farver.

Eksempel på tone-i-tone brug af grøn:

Skal du have noget lignende?

Tænker du: WOW! Det er da det, min virksomhed har brug for.

– Men kan jeg finde ud af det?

Så skal du altid være velkommen til at kontakte mig.

Jeg kan hjælpe dig i gang i forhold til grafiker, og jeg kan hjælpe dig med at anvende din visuelle identitet i praksis – på hjemmeside, sociale medier, i nyhedsbreve eller i forhold til trykte publikationer.

Mette Bertelsen

Mette Bertelsen

Tak for at du læste med. Synes du, at noget af det der står i artiklen lyder interessant? Så skal du til enhver tid være velkommen til at kontakte mig.
Scroll til toppen