Personlig assistance til handicappede gives til “personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.”
Er du ledig? Du har mulighed for at få personlig assistance i forbindelse med jobsøgning. Her er der tale om korrekturlæsning af dine ansøgninger og dit CV.
Er du lønmodtager? Du kan få personlig assistance i forbindelse med dit erhverv og din efter- og videreuddannelse. Her er det typisk korrekturlæsning på vigtige e-mails og øvrig skriftlig produktion, hvor det er ekstra vigtigt, at du fremstår på samme måde som dine kolleger – uden at du skal trække på deres tid. I forbindelse med efteruddannelse læser jeg typisk korrektur på skriftlige opgaver og andre afleveringer.
Er du studerende? Du kan få specialpædagogisk støtte (SPS) i forbindelse med dit studie, hvor du kan få korrekturlæst dine studieopgaver.
Læs mere om hvilke løsninger jeg har særligt til tegnsprogstalende på min side “Tilgængelighed”.