Professionel i forhold til døve? Derfor skal du prioritere tegnsprogskompetencer

Denne artikel handler om hvorfor “tegnsprogskompetence” er en vigtig professionel kvalitet at besidde eller at skaffe, når du som professionel arbejder for døve eller sammen med døve. Det er omvendt også vigtigt at døve aktivt arbejder for at leve op til hørendes forventninger omkring dansk-kompetencer når de skal kommunikere til og med hørende.

I Sverige bruger man begrebet “dövkompetence” – som en helt særlig kompetence man har i forhold til forskellige stillinger, man kan bruge til at brande sig med, primært indenfor døveverdenen. Du kan læse om det her.

Svenske forhold og holdninger passer dog ikke altid ind i det danske. Jeg har derfor foretaget en lettere omskrivning fra “dövkompetence” til “tegnsprogskompetence”.

Jeg ser tegnsprogskompetence som en kompetence for personer, der er flydende i tegnsprog og vidende om kulturen bag sproget. Tegnsprogskompetence er en helt særlig kompetence, der i princippet ikke rigtig kan købes andre steder, og som derfor bør behandles som unik og værdifuld. For således kan man løse tegnsproglige kommunikationsopgaver tilfredsstillende.

Døve og hørende kan besidde tegnsprogskompetencer, omend overvægten ligger hos døve.

De mest tegnsprogskompetente personer som regel er de personer, der har dansk tegnsprog som modersmål eller førstesprog og som aktivt bruger sproget – både på arbejde og i fritiden. Her taler vi som regel om døve. Eller CODA’er (børn af døve) og i nogen udstrækning SODA’er (søskende af døve).

De fleste eksaminerede tegnsprogstolke kan dansk tegnsprog på B1 niveau, da det er målet på tolkeuddannelserne.

Når man behersker B1 kan man:

  • Forstå det væsentlige indhold i en almindelig samtale på et naturligt, men langsomt og tydeligt talt standardsprog samt forstå det væsentligste indhold i radio- og tv-udsendelser om almindelige, dagligdags emner.
  • Klare sig i de fleste almindelige, dagligdags situationer (smalltalk, arbejde, rejse m.m.) på et forståeligt og rimeligt flydende, men enkelt og ikke helt fejlfrit sprog.
  • Agere i en dialog, reagere på spørgsmål og gengive informationer om almindelige dagligdags emner.

For at være fuldt ud tegnsprogskompetent er det dog afgørende, at den rette indstilling er på plads hos den professionelle:

At personen gerne vil omgås døve og personer i tegnsprogsmiljøet, at man aktivt vælger tegnsprog til og holder sig opdateret med den tegnsproglige udvikling. Og at man er bevidst om hvad man kan og ikke kan i forhold til både hørende og døve.

Tegnsprogskompetence er især kærkommen forhold til arbejdet med mennesker. De professionelle, som besidder tegnsprogskompetencer er dem, som døve vælger til først. Ligesom hørende vælger andre hørende til først. Vi mennesker er grundlæggende tilbøjelige til at vælge det, der er lettest for os.

Men det at besidde tegnsprogskompetence kan også være en særlig fordel i forhold til at løfte døves skriftssprog på niveau med alle andres. Det er så her, at min tilgængelighedsservice kommer ind i billedet.

Hvorfor skulle det være en nødvendighed at døve løfter deres skriftssprog?
Behovet opstår i mødet med hørende.

For her er noget, som mange hørende muligvis ikke ved:

Når man er døv, har man som regel dansk tegnsprog som modersmål eller førstesprog. Ens lærere i skolen har sikkert været fagligt / dansksprogligt stærke, men har muligvis ikke haft tegnsproglige eller døvekulturelle kompetencer nok til at videreformidle denne vigtige læring til de døve elever.

Det har haft den konsekvens, at mange voksne døve ikke kan skrive dansk på samme niveau som langt de fleste hørende kan. Dette kan så komme til udtryk i ens skriftsprog, som kan være meget tegnsprogs-præget.

Og det påvirker!

For den almindelige dansker, der ikke kender til tegnsprog eller døves kultur, kan det anderledes danske skriftssprog som mange døve skriver – meget direkte sagt – let opfattes som om, at personen er mærkelig eller uintelligent, hvilket er en helt fejlagtig opfattelse af personen.

For man kan sagtens være omgængelig, have et flot tegnsprog og en stor viden – uden at være en 12-tals-kandidat på dansk.

Så nogen gange er det nødvendigt at få hjælp. De fleste døve kan sagtens selv vurdere, hvornår der er brug for hjælp. Og i hvilke situationer er det vigtigt, at man sikrer, at skriftssproget er i orden?

Det kan være i forhold til:

  • Jobansøgninger
  • Rapporter
  • Opgaver
  • Vigtige e-mails
  • Publikationer

Jeg har gennem mange år læst korrektur og skrevet undertekster for private og professionelle, som er døve. I private og professionelle sammenhænge. Jeg har hjulpet med jobansøgninger, CV’er, ansøgninger, masteropgaver, breve og publikationer.

Ved at trække på mig, trækker man derfor på mine særlige kompetencer inden for både dansk tegnsprog og skriftlig dansk. Plus min viden om hvad der sker for døve – både på et personligt plan og i hele døvesamfundet.

Selv er jeg også døv, og derfor har jeg både dansk tegnsprog og dansk skriftsprog som førstesprog. Jeg forstår derfor med det samme, hvilket budskab andre døve har, hvor de vil hen, og hvordan jeg kan imødekomme dette bedst muligt.

Og derfor kan jeg helt uden misforståelser formidle personen præcis som personen i virkeligheden fremstår. Det er ikke altid, at personer uden tegnsprogskompetence kan det.

Samarbejder jeg med andre, og hvor målgruppen er døve, sørger jeg for at udvælge de samarbejdspartnere, der besidder den bedste tegnsprogskompetence. I kombination med den helt rette indstilling til sproget.

Skal dit jobcenter eller du selv som privatperson bruge en eller flere af mine tilgængelighedsservices?
Så skal du være velkommen til at kontakte mig og få mere at vide om mulighederne.

Mette Bertelsen

Mette Bertelsen

Tak for at du læste med. Synes du, at noget af det der står i artiklen lyder interessant? Så skal du til enhver tid være velkommen til at kontakte mig.
Scroll til toppen