Historien bag Mette Bertelsen

Hvad er det for en professionel profil, du måske står for at skulle samarbejde med? Kort sagt er jeg en udpræget udvikler-profil, der elsker at skabe koncepter, bygge og at kvalitetssikre. For tingene skal altid være i orden. Og ikke mindst, så elsker jeg processen med at få resultaterne promoveret til målgruppen – som forhåbentlig begejstres.

Virkeligheden har altid været min drivkraft. Da jeg var barn i 80’erne drømte jeg om at blive journalist. For hvilken opgave er fornemmere end at afspejle og formidle virkeligheden, så alle forstår den? På en professionel, etisk og objektiv måde? Og hvor fantastisk er det ikke, at man kan tilegne sig en hel journalistisk værktøjskasse, og hvor man lærer at skrue op eller ned for en hel masse virkemidler? Vinkler, målgrupper, genrer – interviews, portrætter, reportager og så videre.

Og så kom internettet i 90’erne og satte turbo på journalistikken. Det krævede ikke længere tunge procedurer at publicere indhold. Og fremkomsten af sociale medier gjorde, at alle kunne snakke sammen og kommentere! Retten til at have et perspektiv på virkeligheden tilfaldt ikke længere medierne – men alle, på godt og ondt. Det ved vi i dag.

Jeg startede på film- og medievidenskab i 2003, og det var også deromkring, at jeg opdagede det fantastiske nye fænomen: Blogs! Jeg begyndte at blogge under “Mettiske Strøtanker” – længe før fremkomsten af dagens influencere, der i dag mere eller mindre har skrottet web, og nu har bevæget sig over til platforme som Instagram og TikTok. Bloggingen, som det hed dengang, finpudsede mine skriftlige skills. I forhold til til film- og medievidenskab, så var det mere medie-delen, der trak i mig, og jeg valgte at tage tilvalgsfag i journalistik på Syddansk Universitetet i 2005.

Da jeg blev færdig med min bachelor i 2006 landede jeg et redaktør-job for Danske Døves Landsforbunds medlemsmagasin Døvebladet. Magasinproduktion tændte noget i mig; ikke kun skulle jeg stå for redaktionsmøderne og idéudviklingen, men også for koordineringen og produktionen. Og ikke mindst – samarbejdet med bladets fotografer, illustratorer og grafikere om at få indholdet til at præsentere sig så smukt og appellerende som muligt, så læsernes interesse var fastholdt hele vejen gennem. Det æstetiske er noget, der har trigget mig i mit arbejde lige sidenhen.

Jeg blev også klogere på, at virkeligheden kræver et økonomisk fundament. Hvad skal finansiere det velproducerede indhold og udgifterne til at få budskaberne og indholdet sat smukt op? Og hvad med udgifterne til tryk, hvis det var det, der skulle til? Omkring år 2008 begyndte mediernes forretningsmodeller at vakle. Hvem ville betale for de letfremkommelige artikler og nyheder, når man nu kunne finde en masse gratis på nettet? Læserne blev vænnet til, at medier var en gratis vare. En problemstilling, der stadig lever i bedste velgående i dag.

Der skal altid være et solidt økonomisk fundament bag det, man producerer. Og derfor begyndte E-business at fange mig. Hvordan kan man tjene penge på internettet? Hvordan kan man bruge internettets virkemidler til at arbejde for sig? Hvem kunne finde ud af det – hvem var vinderne, og hvem var taberne? Hvem var de kloge, der narrede de mindre kloge? Efter tre år hos Døvebladet var jeg igen sulten efter ny viden, og derfor tog jeg i 2010 kandidat-overbygningen i E-business på IT-universitetet. Her fangede især digitale forretningsmodeller og E-business økosystemer mig. Det kom mit speciale fra 2012 også til at handle om.

Læs specialet her.

Efter kandidaten fik jeg et arbejde hos DOT Group – som koncernens head for marketing, og jeg samarbejdede med ledelsen om forretningsudvikling. Her stod jeg for gruppens websites, nyhedsbreve og interne kommunikation. Jeg var med til at få udviklet et administrationssystem og en tolkeplatform (Toimo). Det var fem spændende år, i selskab med fantastiske kolleger.

Jeg fik undervejs også muligheden for at udvikle et con-amore onlinemagasin ved navn LOUD – men projektet faldt til jorden pga. manglende finansiering, og så kom der en ny radiostation og promoverede sig med selvsamme navn, og der faldt engagementet så yderligere til jorden. Men det var fantastisk at arbejde med redaktionelle koncepter igen – denne gang mere digitalt.

I 2017 lukkede DOT Group, og så stod jeg for første gang i mit liv uden arbejde. Det blev herefter til en række kortere ansættelser, projektansættelser mm. Blandt andet for Boligsiden.dk, som ligesom Toimo også er en platform, der formidler kontakten mellem boligsøgende og ejendomsmæglere. Jeg har senest arbejdet som projektleder for Dansk Sprognævn – Afdeling for Dansk tegnsprog.

Som sagt skal man altid have et økonomisk fundament for at kunne levere. Jeg fandt omkring mine kortere ansættelser ud af, at jeg gerne ville sikre mig selv ved at kunne sælge det, jeg kan producere. Derfor etablerede jeg i 2020 MetteBertelsen.dk, som du jo er landet på. Her er forretningsmodellen baseret på konsulentydelser. Jeg skruer stadig på mulighederne, da jeg endnu er relativt ny som selvstændig konsulent og projektleder.

Mit udgangspunkt er stadig virkeligheden og hvordan vi formidler den. Så i praksis bruger jeg min viden, min erfaring og mine metoder fra journalistik, kommunikation og digital forretningsudvikling. Sidenhen har jeg suppleret med marketing og projektledelse – men min kerne er fortsat virkeligheden, budskabet og de skrevne ords effekt på målgruppen.

Ord og budskaber alene gør det dog ikke.

Det er vigtigt for mig, at helhedsindtrykket fungerer. Derfor tilbyder jeg også websites i WordPress – for at sikre mine kunder en god base, som de kan bygge videre på. I princippet behøver det ikke at være mig, der har udviklet hjemmesiden, men jeg arbejder allerbedst med digital kommunikation, hvis jeg har lov til at publicere direkte på platformen, så jeg kan teste og finpudse resultatet og dermed være helt sikker på, at budskabet tager sig skarpest muligt ud.

En anden kæphest hos mig er, at budskaberne skal pakkes pænt ind.

Det er ikke nok, at man bare leverer en tekst. Man skal man ikke underkende værdien af at have et solidt visuelt fundament – det hele skal gå op i en højere enhed. Og det betyder, at man skal være klar til at kaste sig ud i logo, farver, skrifttyper og retningslinjer for, hvordan man arbejder med det visuelle udtryk. Og hvordan ens overvejelser påvirker målgruppen.

Så de kunder jeg arbejder med, skal være indstillede på at komme i gang med det, hvis de ikke allerede har. For at kunne løse kommunikationsopgaver ordentligt kræver det nemlig, at man hele tiden har snuden i sporet. Den røde tråd skal være synlig.

Jeg håber, at ovenstående lange smøre har givet dig et indtryk af, hvilken professionel profil jeg har.

Scroll til toppen